to-veninder-mellem-caribiens-oer
Susanne og Catharina mødtes på en piste i Alperne for syv år siden. Siden da har de sejlet sammen i både Grækenland og Kroatien, og i vinter krydsede de Atlanten og tog med os til Caribien. Vi satte os ned med dem for at tale om passatvinde, flyvefisk på dækket, øer som krydstogtskibe aldrig når, og kunsten i ikke helt at ville hjem igen.
Det begyndte med en afbudsrejse
Susanne og Catharina lærte hinanden at kende i Champoluc i de italienske Alper gennem deres samlevere. Det viste sig hurtigt, at de delte flere interesser end bare skiløb, ikke mindst sejlads. Catharina har altid elsket havet: Hun har tidligere arbejdet om bord på charterbåde i Middelhavet, og Caribien har længe stået på hendes ønskeliste. Susanne har taget sejlerkursus og sejlet i den svenske skærgård, og efter rejser i USA og på Cuba var hun nysgerrig efter at se mere af Caribien, men fra søsiden.
Det var faktisk tilfældigt, at turen blev til noget. Susanne så, at der var afbudspladser på en af vinterens Caribienrejser og spurgte først sin samlever, som ikke helt var lige så interesseret. Men der var en anden, der kunne komme i betragtning.
– Jeg syntes med det samme, at det var en rigtig god idé. Når man både har tid og råd, er man simpelthen nødt til at gribe chancen, siger Catharina.
Steder, som krydstogtskibet aldrig når til
Mange forbinder Caribien med store krydstogtskibe og overfyldte strande. Det Susanne og Catharina mødte, var noget helt andet: små naturhavne, ankerbugter og landsbyer, som kun kan nås med egen båd.
– Det er det lille format, der tiltaler mig. Man kommer ind i bugter og havne, hvor krydstogtskibene aldrig kommer. Nogle gange ligger man for anker næsten helt inde ved stranden, og når man holder frokostpause, hopper man bare i vandet og bader, siger Susanne.
Kontrasterne gjorde stort indtryk. Her findes øer som Mustique, hvor villaerne er spektakulære, og skiltene med ”private property” står tæt, og små øer, hvor livet er betydeligt enklere. På en af øerne vandrede gruppen fra ankerbugten op over øen og ned til byen på den anden side.
– Der var masser af børn, der legede og dansede, fiskere, der rensede fisk på kajen, og farverige huse. Og så kom man ned til en helt fantastisk strand. Det var virkelig en drøm for en fotograf, fortæller Susanne. Tilbage til båden fik de et lift på et lad, hvilket var et eventyr i sig selv.
Catharina, der blev tilbage ved båden den dag, fik i stedet en lang og hyggelig snak med en af kvinderne, som solgte tøj på stranden.
Rigtig sejlads – og flyvefisk på dækket
Den, der har sejlet i Grækenland eller Kroatien, mærker hurtigt, at Caribien er noget andet. Afstandene mellem øerne er længere, passatvinden er friskere, og sejladsstrækningerne bliver derefter. – Det blæste mere, end jeg havde regnet med, så det blev rigtig sejlads. Samtidig er katamaranen utrolig komfortabel, med god plads og fantastiske fællesområder, siger Susanne.
Og så var der dyrelivet. Flyvefisk, som landede på dækket under natsejladserne. Rokker i aftenlyset. Og ud for Grenada en læderskildpadde, som sikkert var halvanden meter lang.
Inden hjemrejsen nåede de også en guidet tur på Grenada: regnskov, aber, vandfald og en guide, som kunne hele øens historie, fra krydderieksport til mango-plantager.
Livet om bord
Om bord var skipperen Ville og værtinden Victoria, som ifølge både Susanne og Catharina i høj grad bidrog til oplevelsen.
– Helt fantastiske, på alle måder. Lydhøre over for alle vores ønsker. Ville stod op meget tidligt nogle morgener bare for, at vi kunne nå at blive længere i en smuk bugt, fortæller Catharina.
Maden om bord er også helt i top: morgenmad, frokost og det meste derimellem laver værten, mens aftensmaden som regel spises på lokale restauranter i land.
– Maden om bord var faktisk oftest bedre end på restauranterne i land. Vores værter er fantastiske til at lave mad, siger Susanne. Og så er der fællesskabet. I modsætning til rejser, hvor man deler sig op i par, holdt gruppen sammen hele tiden.
– Vi var én stor samlet flok, fra vi vågnede, til vi gik i seng. Det havde fungeret lige så godt at tage af sted helt alene, siger Catharina.
Det bedste ved Caribien
– Vandet, de fantastiske strande med kokospalmer og vejret, siger Susanne uden at tøve. Catharina tilføjer at de lokale er glade, varme og imødekommende – fra fiskerne på kajen til damen i købmandsbutikken, som indimellem dansede med kunderne.
Flere uger efter hjemkomsten sidder rejsen stadig i en.
– Jeg er ikke helt kommet tilbage til hverdagen endnu. Jeg er stadig på caribisk tid, siger Catharina og griner.
Skal I på flere sejlerferier med More Sailing? Svaret kommer hurtigt: ”Ja, det skal vi.” Kroatien og Italien står allerede på listen.
Vil du også opleve Caribien?
Sådan foregår vores sejlerferier i Caribien:
Vi sejler i det sydlige Caribien, omkring Grenada og Grenadinerne, med øer som Mustique på ruten. Sæsonen er fra oktober til marts, når Danmark er allermest gråt og trist.
Du bor på en rummelig katamaran med skipper og vært om bord. Ingen sejlererfaring er nødvendig: Vil du hjælpe til med sejladsen, er du meget velkommen, men vil du bare nyde det, er det lige så fint.
Fly og transfer er inkluderet, ligesom morgenmad, snacks, frokost, kaffe og kage samt alle drikkevarer om bord. Aftensmaden spiser vi oftest på lokale restauranter på land, og den betaler man selv.
Du rejser i en lille gruppe, hvor alle hurtigt bliver til én flok, perfekt både for dig, der rejser med en ven, og for dig, der rejser alene.
Vinterens afgange til Caribien kan nu bookes, og vi kan allerede nu fortælle, at vores Caribien-program vokser i sæsonen 2027 med flere både og rejser.
